PRESSETEKST 

 

 

I forbindelse med udgivelsen af 'Med filifytten på eventyr' prikker vi til småbørnsfamilier omkring nærvær eller 'fjernvær' (den digitale fortabelse) - og det lader til at vi rammer noget i tiden som der er stor nysgerrighed og interesse for.

Filifytten på eventyr er en ny måde at stimulere og udvikle dit barns kreativitet og intelligens. Bogen er en uformel ‘snak-sammen-bog’ til børn og voksne, hvor man gennem oplæsning, dialog og leg skaber rammerne for, at barnet bliver inspireret til at tænke nyt og udfolde sin skabertrang. Vi har valgt at lave en børnebog uden billeder, så barnet kan få ro og rum til at udvikle sin fantasi og forestillingsevne. Bogen henvender sig til børn fra  4 år-9/10 år.

 

Bagom: Tidligere elev Lise Vestergaard havde som barn Elisabeth Nørkjær til lærer. Lise glemte aldrig, hvordan Elisabeth af fri fantasi kunne tryllebinde sine små elever. Det blev til en igenetableret kontakt ca. 30 år senere imellem tidligere elev og lærer som nu gør at alle børn kan inviteres ”Med filifytten på eventyr”.

‘En ting er, hvad vi tror, og en anden er, hvad vi ved’. Derfor har bogens første kapitel været til testlæsning ved 50 personer, som er forældre til børn i målgruppen. 97% af de adspurgte mener, at bogen fungerer efter hensigten, og ca. halvdelen af disse mener, at bogen fungerer eventyrlig godt.

 

Her et lille udpluk af kommentarer og feedback på testlæsning af 1. kapitel:

‘Spændende og sjovt eventyr, der fanger en 7-årig dreng, hvis interesser primært er fodbold og iPad, så det er godt gået. Vi glæder os meget til at læse fortsættelsen!’

 

‘Når jeg sagde til min datter på 6 år, at jeg gerne ville læse en bog uden billeder, sagde hun prompte: “så kan jeg bare lave billederne i mit hoved...”  så hun blev spændt :)’

 

‘Jeg oplevede, at barnet var virkelig “på” fra starten. Han havde alle mulige kommentarer og nogle meget kreative løsningsforslag – også til fortællingen fremadrettet’

‘God måde at inddrage børnene i læsningen og man finder, som voksen, ud af, hvor meget de egentlig lytter efter’

 

‘Eneste minus var, at der ikke var mere :-)’

 

Ved hvert solgt eksemplar af ‘Med filifytten på eventyr’ doneres et beløb til Danske Hospitalsklovnes fremragende arbejde. Hospitalsklovnens arbejde består i at tilbyde det syge barn sit nærvær, smil og en at snakke med. I samværet med hospitalsklovnen kan barnet lægge afstand til sin egen situation og være barn som andre børn – i glæde, leg og latter.

 

God læselyst.

© 2016 by lisevestergaard.dk